Efter en vel overstået Alp D'Huez i går er vi kommet til den anden cykel etape på vores egen Tour .
I går aftes bad jeg til at vejret ville fortsætte i de samme positive takter som det starte hernede i søndags. Nu vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen - heller ikke i det katolske Frankrig, og vejrguderne spillede os da også et puds, idet dagen startede grå og ikke så imødekommende som håbet.
Det slog nu ikke os ud - vi tog os så lidt ekstra tid til at gøre os cykelklar end vi plejer, da vores vejrprofet - fruen i receptionen på campingpladsen havde sagt - jo det starter gråt, men det holder sikkert tørt og senere kommer solen. Og se det holdt stik. Ren Voldborg'sk!
Jeg brugte lidt tid på Blog'en - bl.a fik jeg lagt billeder ind, som vi havde taget de foregående dage.
Turen i går blev vendt og vi var enige om at den alternative nedkørsel på Alp D'Huez var alle pengene værd i form af smukke smukke panorama view's.
I dag skal vi så prøve kræfter med en anden, men knap så kendt klassiker - nemlig Les Deux Alpes. Ikke desto mindre var det på det bjerg at den tyske cykel legende Jan Ullrich måtte strække våben, overfor en formidabel kørende Marco Pantani. Jeg beskrev dramaet som det udspandt sig på sidste års Blog:
http://cyclemountain.blogspot.
Jan Ullrich blev slået pga en forfejlet strategi og et ikke forudset vejrlig.
Vi diskuterede også om vi skulle starte med windbreakers, idet temperaturfaldet sammenlignet med gårsdagens temperatur, var på næsten 10 grader. Vi havde 16 grader i dag mod 25 grader.
Men som de vikinger, vi trods alt nedstammer fra, og som vi gerne ville give udtryk af at være. Ja så valgte vi de korte ærmer. Det var også OK for vi fik kørt os varme. Især da vi begyndte at køre opad ( ca 8 km fra Bourg D'Oissans ).
Stigningen synes ikke at være nævneværdig, men det var den altså til at starte med og det blev den så sandelig også ved på de sidste 4 km at have en gennemsnitlig stigning på 8 %.
Turen op var som de andre ture i de franske Alper interessant på mange måder med fantastiske panorama view's over områdets seværdigheder bl.a. den store dæmning og det vandfyldte reservoir.
Vi kørte gennem mørke tunneller og havde kun en "førerhund" med lys - nemlig Bjarne. Men det gik.
Opturen gik rigtig godt og vi fulgtes ad hele vejen. Det ene hårnålesving efter det andet blev lagt bag os - og som på Alpe D'Huez er hvert sving markeret med et nummer, hvor der tælles ned og en angivelse af højde/afstand til mål.
Og da så endelig målet var inden for rækkevide ( ca 1000 m fra mål ), så tog pokker ved Bjarne og Jan, der ville spurte til mål. Jeg selv fortsatte i min egen tilpassede kadence.
Endnu et bjerg kunne "hakkes af på listen", som værende betvunget.
Og at der kan være koldt på toppen fik vi at føle deroppe i de højere luftlag. Nogle skyer hang lavt og temperaturen var ca 11 grader. Det betød at vi foretrak en kop varm kaffe istedet for en svalende drink.
Vore windbreakers blev fundet frem for det føltes ret koldt.
På nedturen valgte vi - som i går en alternativ rute og fik af samme årsag set vidunderlige udsigter.
Godt nok skulle man holde tungen lige i munden for kun et lavt autoværn skilte os fra den sikre lemlæstelse eller det der var værre.
Vi gjorde et par stop undervejs for at fastholde det betagende syn.
Vi skulle foruden at tage vare på os selv også passe på de iltre franske billister, der selv om snævre passager og smalle bjergveje tilskriver at man køre pænt - og passende langsomt. Ja så gjaldt det ikke alle billister vi mødte på de små bjergveje.
Jan præsterede med en feberredning og masser af fakter at gøre opmærksom på at to billister ( der ikke kunne se hinanden ) ville mødes med høj hastighed i et kritisk klippesving. De nåede at bremse - inden det gik grueligt galt.
Generelt kører de franske billister pænt og tager hensyn til os cyklister. Der er også mange af os på disse kanter.
Selfi uden selfi-stang - man holder da bare cykelhjelmen op ( hvorpå GoPro kameraet sidder ),
og styrer eksponeringen via iPhone
Vi fik en på opleveren og så gik det ellers nedad bakke med fuld hammer. Bjarne ramte hastigheden 63,42km/T på vej nedad! Så skal der holdes fat - ikke bare på hat og briller - men også på styret, der på en racercykel med smalle dæk, er ekstremt levende. Bjarne kører modsat Jan og jeg selv med skivebremser for og bag - grundet carbon-hjul. Vi andre klarer os med fælg bremser. Men ligegyldigt hvad, så skal bremserne bare virke.
Vi nåede bunden og så gik det ellers hjemover til Camping pladsen, hvor Morten agerede vicevært.
Dagens strabadser var overstået og vi kunne slappe af og nyde den oplevelse, der netop havde fundet sted. Endnu en dejlig cykeltur under de sydlige himmelstrøg havde fundet sin afslutning.
Aftenen stod på gril-hygge. Det er det nærmeste vi kommer den danske Sct. Hans tradition.
Håber I har nydt den derhjemme i det forhåbentligt gode vejr.
Og gril-maden "Il était excellent - la meilleure disponible" som de givet ville have sagt på fransk!
Fortsættelse følger.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar