søndag den 21. juni 2015

Turen til Frankrig

Turen til Frankrig - 2015 - Dag 1

Så oprandt dagen, hvor bilen pakket med alskens cykel grej og anhænger med 3 toptunede cykler vendte næsen sydover - på vej mod en uge med gode cykeloplevelser i de franske Alper.

Denne gang ved vi ( næsten ) hvad der venter os. Et godt miks af lige dele smerte og lidelser på den ene side og storslåede franske oplevelser i de naturskønne omgivelser på den anden side.

Kl 0315 skulle det radiostyrede vækkeur have kaldt en til dåd - men de må have sovet i Frankfurt ( hvorfra uret styres ) for det gav ingen lyd fra sig! Heldigvis havde Ann-Mona helgarderet og hun fik mig vækket kl 03.20!

Hurtigt i bad - montering of cykel og bagage i bilen! Og mens Ann-Mona smurte skønne boller med lækkert pålæg til drengene! Ja så indtog jeg et hurtigt morgenmåltid.

Tiden rundede kl 04.10 og det var tid at hente Bjarne og Morten. 


Jeg fik sagt farvel til Ann-Mona og så gik det ellers over Dalum og ned af Skovallen mod Fruens Bøge. Men her blev jeg mødt af en masse brandbiler og blå blink! Den gamle hæderkronede restaurant "Carlslund" stod i lys lue! Flammerne havde godt fat - og brandfolkene kæmpede det bedste de havde lært! Men det så sort ud og røgen væltede ud!

brand carlslund


I Radioen blev der givet en melding om at folk i området skulle lukke for vinduer og holde sig inden døre!


Jeg skulle videre og måtte alternativt runde Papirfabrikken og begive mig mod Bjarne/Morten . De stod begge klar og hurtigt var cykel og proviantering pakket! Vi var på vej mod fætter - der ligeledes stod klar og snart rundede vi motorvejs nedkørslen - og turen gik mod nye horisonter !



Undervejs gjorde vi ophold for at få lidt middagsmad på en af de typisk tyske Gasthaus'er!

I skrivende stund har vi rundet Hockenheim ( hvor Die Boesen Onkelz af alle grupper ) igen ( som sidste år ) spiller. 



Motorvejen var derfor igen pakket med masser af fans - men trafikken gik dog ikke i stå som sidst!





"Køre - vejret" har dog vist sig fra sin - til tider - meget dårlige side - med masser af regn!




Bjarne sidder netop nu på Kaptajnens plads og styrer "skuden" sikkert gennem de massive regnbyer. 



Og så er der tid til at lege med GoPro kammeraet på en selfie-stang.
Det er da godt de store drenge har noget "legetøj" med


Vi har nu kurs mod Luzern i Schweiz. Som det fremgår af GPS'en




Den første dag endte dog i Lausanne i Schweiz, hvor vi indlogerede os på et hotel tæt på motorvejen. Hotel Ibis Lausanne.

Byen ser ualmindelig spændende ud - men denne gang bliver det et sparsomt ophold, hvor det blot drejer sig en god middag og en fornuftig seng.

Middagen på hotellet skulle være "French Cuisine" - efter udsagn fra receptionisten, men det kunne såmænd have været et måltid på en hvilken som helst dansk gennemsnits restaurant. Men pyt, når blot man er sulten nok, så glider alt ned.

Aftenen sluttede vi af med en lille gåtur i området, inden sengen kaldte og det var tid til at gå til ro. Velfortjent synes vi efter at have været oppe og på farten i mere end 19 timer !

Næste afsnit følger....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar