Alpe d’Huez endnu engang

Dag 7 – Alpe d’Huez endnu engang

Ligesom sidste år så er det Alpe D’Huez der er ”bjerget” i vores cykel mytologi. Det har noget dragende og er absolut et spændende møde værd selvom vi efterhånden kender hver enkelt afkrog af dette fantastiske cykelbjerg.

Vi havde hjemmefra sat næsen lidt op efter at prøve kræfter med et andet sagnomspunden bjergpas her i området. Nemlig Col de Galibier.

Som det vist er nævnt et par gange tidligere, så er dette bjergpas desværre lukket, grundet jordskred og ødelagte tunneller og det udgår derfor desværre også af dette års Tour de France. En klassiker er således strøget i Tour kallenderen. Men som nævnt tidligere er Col de Croix de Fer som vi kørte i onsdags så lagt ind som erstatning. Ikke helt det samme. Men Croix de Fer + Alpe D’Huez skal nok vise sig at være en konge etappe værdig. Specielt denne etappe bliver i min optik interessant at følge.

Men tilbage til Alpe D’Huez ( når det nu ikke kunne blive Galibier ).

Belært af sidste års tour, så er det altid en stor mundfuld at kaste sig ud i, når vi kommer herned – direkte fra lavlandet Danmark. Og ikke et ondt ord om Svannige bakker, Vissenbjerg bakken eller Boels Bro ved Munkebo bakke – så er det altså noget andet at sætte sig på cyklen for ”at kravle” 1850 meter op.

Men som sagt - det er betagende og dragende – for slet ikke at tale om det udfordrende i at kunne overgå sig selv – endnu engang.

I mandags ( første cykledag ) hvor vi lige var ankommet. Der var det svært. Det gik dog godt. Men ikke uden at klikke ud af pedalerne et par gange.

Den statistik ville vi gerne lave om på i dag. Så forberedelserne var ikke mindre end i mandags. Der var bare et par flere  bjergtræningsdage lejret i benene, og den mentale del var også bedre på plads. Jo flere dage vi kører rundt i bjergene hernede – jo bedre præsterer vi efterfølgende.

Forberedelserne er beskrevet under 3. dagens blog indlæg. Og de var som sagt ikke anderledes til dagens "etappe".

Så hen under middag ( hvor solen bagte som i en bageovn ) ja så klikkede vi ind i pedalerne. Solcreme var smurt på de synlige dele af kroppen. Og lindrende fedt blev smurt på indersiden af buksebagen, idet dette specielle anatomiske område efter flere dage på en cykelsadel begynder at udvise klare træthedstegn og udtalt ømhed.

Vi kørte mod byen hernede – vendte om og udstak kurs mod "startsnoren" for foden af ”bakken”.

Husk det nu.... husk det nu... ikke forcere de første og absolut stejleste 4km på ruten. Her havde vi for længst lært lektien. Vi satte de rigtige gear og jævnt malende gik det opad. Der var ikke mange der overhalede os undervejs op.

Et par ”unge løver” der har sat turboen på vil altid komme susende forbi. Men der er oftest også 30 år til forskel på den og os.

Efter ca 5 km stak Bjarne af. Han var stålsat på at kravle op uden at klikke ud af pedalerne. Det var Jan og jeg såmænd også. Vi var nok bare ikke så stålsat som Bjarne.

Vi så således ikke mere til Bjarne før toppen ( og Bjarne klikkede virkelig ikke ud af pedalerne – det var en toppræstation ).

Jan og jeg fortsatte ufortrødent til ca 6 km fra mål. Her gjorde vi en undtagelse – stoppede kort for at tanke op ( væske og energi-gel / energi-bar ). Det var ubarmhjertig varmt og for ikke at risikere at gå ”sukkerkold” eller det der var værre – så valgte vi at indtage væske/føde.

Herefter var det igen op på cyklen, hvor vi fuldførte uden at klikke ud før vi var i mål. Vi var begge rigtig godt tilfredse.

Undervejs måtte vi dog lide den tort at se os overhalet af et ungt par – en sporty udseende ung mand og en en spinkel ung kvinde med cykelkurv. Jan var umiddelbart rystet, men jeg havde jo spottet ”motoren” og det ”diskret anbragte” batteri. Altså blev vi overtrumfet af en el-cykel. Jo her måtte vi strække våben. Senere fortalte Bjarne at de også passerede ham.

Vi mødte på vejen op en dansker fra Århus, der var her i Bourg D’Oisans for at cykle – mens fruen udgjorde ”fejebladet” ( dvs kom op i bil senere for evt. at samle  ”stumperne op”. Han formåede dog at komme op ved egen hjælp – lidt senere end os. Og vi fik talt hyggeligt sammen på Cafeen ved målstregen. 

Fruen tog de obligatoriske billeder af os tre på ”præmie skamlen”.

Efter et par kolde fra kassen og en fransk sandwich med ”jambon og frommage”, stak vi videre nedaf bjerget på den alternative rute som beskrevet under ”Dag 3”. Endnu en smuk oplevelse fik vi på nedturen.

Alt i alt sluttede dette års tur med en uge vi alle vil mindes med glæde.

En uge fyldt med sol og sommer, varmt vand i pool’en, men ikke mindst på endnu engang storslåede cykeloplevelser. Hvor vi hver især fik afprøvet grænser og vist – at selvom man ikke er 20 længere ..så kan vi stadig præstere og nå de mål vi sætter os hver gang.

Ligner man en der godt kunne drikke en kold Carlsberg efter dagens tour ? Ja...................

Eftermiddagen sluttede med et par svømmetag i poolen efterfulgt af en dejlig middag i restauranten. I dagens anledning bestilte vi til slut en skøn Irish Coffee. Det havde vi ærlig talt fortjent...syntes vi selv.

I morgen går det så hjemover.

Vi håber I derhjemme har sat vand over til en dejlig sommer med masser af sol og varme. Vi ses......

Fortsættelse følger.....